Frihed er en mærkværdig ting;
Vi har hver i sær vores definition af og ønske til hvad frihed er.
Nogen opnår deres ønske, hvorimod andre ønsker mere, mindre eller noget helt andet.
Mennesket er en splittet race, og samfundet er en mærkelig ting, et mærkeligt koncept.
Folk der er enige har let ved at omgåes, men alle folk er ikke ens, ikke enige.
Så er det ikke en absurd tanke at forvente at alle kan og bør leve sammen i en stor enhed?
Nogen, hvis ikke de fleste, er sociale individer, og dette er naturligt da mange beskriver mennesket som et flokdyr.
Der forekommer dog visse individer som foretrækker en individualistisk tilværelse. Bør der ikke være plads til alle? Bør folk ikke kunne samle sig i kollektiver, isolere sig og/eller medle sig ud af "samfundet" som så mange tilstræber. Men igen kommer vi til det at alle vil noget forskelligt, hver mand og kvinde har sit billede af hvad samfundet, landet, verden er og bør være.
Så på samme måde som børn danner klikker i skoler, folk gifter sig, venner flytter sammen - bør folk ikke have lov til at samle sig eller isolere sig og opnå det de ønsker?
Et fælles mål for de fleste er nok at leve et liv de kan være tilfredse med og fuldgøre det billede de har af liv og ambitioner.
Så længe vi ikke prædker vores overbevisning eller forhindrer folk i at udleve deres billed(E) af frihed og liv så kunne alle være frie - frie i deres forstand og frie for andres påstand. Det er dog et paradoks, da jeg nu prædker min overbevisning til dig - har jeg ret til det eller ej?
Mit hovede siger ja, folk bør være frie til at prædke, fortælle og forklare hvad de mener og tror. Det er op til individet at vælge dets eget overbevisning udfra hvad det tænker, hører, ser, føler og mærker.
Men i bund og grund hvad adskiller det frihedselskende jeg fra det frihedselskende dig? Og fra de frihedselskende metodister, aktivister, masochister, anarkister, ministre, satanister og dem som elsker stegt medister?
Vi er alle ekstremister som følger vores overbevisning og tror på det vi tror. Selvom man er åben overfor alt og accepterer alle har man stadig en overbevisning, en tro på at det man mener er rigtigt.
Jeg forventer ikke at folk vil ændre mening og følge min tankegang. Jeg ønsker at de vil følge deres overbevisning, som er korrekt for dem, og udfører deres liv i deres billede.
Jeg ønsker at de lever frit, så jeg kan leve frit, og det er jo en overbevisning i sig selv.
Det jeg mener og prøver at formulere er at det at folk skal være frie til at mene og gøre hvad de vil er jo en snæver og lukket tankegang i sig selv.
Livet er kompleks og realiteten er et trip, og aldrig i vores lange liv vil vi kunne komme frem til et entydigt svar på meningen med det hele.
Hver mand sin smag, og hver mand sin sag.